Værelse
Hyggelige og personlige værelser i klassisk badehotelsstil – ro, charme og lys tæt på havet.
Billedgalleri
Om værelserne
Vores dobbeltværelser er hyggeligt indrettet med hver deres helt egen charme og sjæl. Indretningen er personlig og bærer præg af den klassiske badehotelsstemning, som kendetegner Rødvig Kro & Badehotel.
Værelserne ligger både på første sal, i stueplan og i kroens sidebygninger. Nogle har skrå vinkler, ovenlys eller åbent til kip, mens andre ligger ud mod en af vores hyggelige gårdhaver. Som det er i ældre, smukke bygninger, er ingen værelser ens – her finder man skæve vinkler, fine detaljer og masser af atmosfære.
Priser
Enkeltværelse fra 995 kr.-
Dobbeltværelse fra 1.195 kr.-
Alle priser er inklusiv eget bad og toilet samt morgenbuffet
Ét af værelserne er særligt rummeligt og har plads til op til fem personer samt egen indgang fra gårdhaven.
Selvom værelserne ikke har direkte havudsigt, er havet altid tæt på. Det særlige lys fra kysten mærkes tydeligt, og læner man sig lidt frem ved vinduerne, kan man ane den lille lystbådehavn.
Udvalgte værelser i stueplan giver mulighed for at medbringe kæledyr.
Skulle det vise sig at vi ikke har nogle ledige værelser på Rødvig Kro & Badehotel den ønskede dato, så driver vi også Stevns Klint Strandpension, hvor vi tilbyder 10 dejlige dobbeltværelser og Kridthuset, hvor man finder 12 hyggelige dobbeltværelser. Begge er placeret i gåafstand fra Rødvig Kro & Badehotel hvor alle måltider serveres.




